Udgivet i Glimt fra hverdagen d.
29. december 2010

2 dejlige strikkebøger til samlingen

Så er der kommet 2 nye strikkebøger til samlingen – i julegave fik jeg bogen Blød begyndelse af May Langhelle, en bog som jeg længe har haft kig på men ikke lige fået købt, så det var en superdejlig gave at kunne åbne juleaften.

I forgårs var jeg så på bogudsalg hvor jeg faldt over strikkebogen Feminin strik af Lene Holme Samsøe, som straks blev indkøbt – den kostede kun 49 kroner så det var da et fund. Bogen har mange lækre modeller som nok skal komme på pindene når jeg lige har fundet det rette garn. Det er nok mere et spørgsmål om at finde ud af hvilken en af modellerne som jeg skal starte med, for der er flere som jeg godt kunne tænke mig at gå i gang med, men det bliver nok den kortærmede sommerbluse med hulmønster, så at den kan være klar til de første lune forårsdage.

Begge bøger kan også købes på hjemmesiden Saxo.com ved at klikke på links Feminin strik og Blød begyndelse

Tidligere indlæg Næste indlæg

Skriv en kommentar