Udgivet i Skriblerier om strik d.
15. marts 2011

Sy patchwork

For mange år siden syede jeg et stort patchwork-tæppe til mig selv, lavet af diverse stofrester i farverne rød/pink, blå og grå/sorte nuancer. Mønstret var et stjerne-mønster og tæppet blev bare så flot – og jeg er utrolig glad for det.

Siden er det blevet til mange forskellige patchwork-tæpper, store som små – men det første jeg lavede er nu engang det tæppe som jeg er allermest glad for.

Mønstrene har været klassiske uden at være for indviklede og kringlede, ellers når tæpperne aldrig at blive færdige.

Det sjoveste i processen er at skulle sætte de enkelte mindre firkanter sammen i farvemønster – da jeg ikke har et bord der er stort nok bruger jeg gerne gulvet, med det til følge at min hund tror at tæppet selvfølgelig er til ham og straks indtager det, så det bliver temmelig svært at arbejde med det. Lige så snart jeg får ham til at flytte sig fra tæppet, lige så hurtigt er han tilbage igen når jeg vender ryggen til.

Men med lidt tålmodighed lykkes det som regel til sidst, det er jo også et tegn på at tæpperne godt kan bruges.

Nedenfor er nogle gode bud på bøger om patchwork, de indeholder blandt andet forklaring på hvad du skal gøre samt mønstre og opskrifter på forskellige projekter.

Blød patchwork

Anvisninger og mønstre til bl.a. tørklæder, tasker, tæpper, puder, dække- og brødservietter og julepynt med forskellige motiver, inspireret af de amerikanske rag quilts

Nye patchwork projekter

Modeller og mønstre inspireret af det klassiske patchworkmønster Flying Geese, bla. tasker og punge, dække-servietter, pøller og puder

Flere patchwork tasker

Forslag til toiletpung, skuldertaske, dobbeltpung, spidspung, dobbeltetui, weekend-taske, arbejdsmappe, opbevaringsposer samt indkøbstasker.

Flowerpower-patchwork

Anne-Pia Godske Rasmussen er en af forlagets trofaste forfattere, og der er meget nyt at se frem til i denne bog.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Skriv en kommentar