In Mad & Opskrifter on
11. juni 2011

Gratinerede tortellinier

En rigtig god familieret  som alle i huset kan lide og som er superhurtig samt meget nem at lave. Citronsmagen giver en god og frisk smag men der skal absolut ikke for meget i så overdøver det resten af retten.

Retten egner sig godt til gæster eller som god weekendmad, lav gerne rigeligt – det skal nok blive spist, om ikke så dagen efter.

Opskriften rækker til 4-6 personer

Til opskriften skal du bruge:

2 poser friske tortellinier
2 dåser tomatkoncentrat
1/2 citron
1/2 l piskefløde
100 gr champignoner
1 løg
100 gr revet parmesanost

Start med at pille skallen af løget og hak det fint, vask champignoner , skær roden fra og skær champignonerne i skiver.

Steg løg og champignoner i en gryde med olie, til løgene er gyldne og champignonerne har taget farve.

Pres saften af citronerne og kom det i gryden med champignoner.

Åben de to dåser med tomatkoncentrat og kom dem op i gryden sammen med fløden.

Rør godt rundt så at det hele bliver blandet godt sammen.

Sæt en gryde med vand i kog, og kog pastaen i følge anvisninger på pakken, men det er som regel 2-3 minutter når det er frisk pasta. Hvis du bruger tørret pasta skal de koges i 15-18 minutter.

I et ildfast fad lægges først et lag tortellini, herefter fordeles tomatsovsen henover. Så endnu et lag pasta og til sidst et lag tomatsovs.

Drys med revet parmesanost.


Bages i ovnen ved 200 grader i 20 minutter indtil osten er blevet gylden og sprød.

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply