In Mad & Opskrifter on
15. april 2012

Malene Koudahl og dagens opskrift: Chokoladekage med pebermynte

Så blev det lige til en chokoladekage idag, med variation af pebermyntesmag. Var noget kage-forlegen og så er det nemt lige at bage en chokoladekage, den skal såmend nok blive spist.

Der var ikke noget mørk chokolade i køkkenet men jeg fandt noget pebermynte-chokolade, så det måtte da afprøves hvordan det ville smage i en kage.

Så hermed gjort og resultatet er blevet rigtig godt, dog vil kagen nok have godt af at sætte sig til dagen efter, så den bliver lidt mere fast og svampet.

Ingredienser:

200 gr hvedemel
150 gr sukker
3 spsk kakao
1 tsk bagepulver
200 gr stegemargarine
3 æg
80 gr pebermyntechokolade
1,5 dl mælk

Hak stegemargarinen sammen med sukkeret, tilsæt æggene og rør det godt sammen

Tilsæt herefter mel, kakao, mælk, bagepulver og chokoladen brækket i mindre stykker. Sørg for at det hele bliver blandet godt.

Fordel dejen i en smurt form, bank evt. fadet lidt på bordet så at massen fordeler sig.

Kagen bages i ovnen ved 180 grader i ca. 45 -50 minutter, prøv evt. at stikke en strikkepind eller tynd kniv i kagen for at kontrollere at den er gennembagt.

Så er der bare at sige velbekomme !

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply