In Mad & Opskrifter on
20. maj 2012

Malene Koudahl og dagens opskrift: Scones med rosmarin

Scones er supernemme at bage og så tager det ikke så lang tid at tilberede dem samt de skal ikke have så lang tid i ovnen, så indenfor overskuelig tid kan du have nybagte scones klar.

Fyldet i scones kan varieres efter hvad der findes i køkkenet, og hvad sæsonen har at byde på. Disse scones har fået et pift af friske rosmarin-blade, som giver dem en god, frisk smag uden at være overdøvende.

Opskriften giver ca. 15 scones

450 gr hvedemel
Lidt groft salt
3 tsk bagepulver
150 ml youghurt naturel
1 æg
60 gr stegemargarine
2 kviste frisk rosmarin

Skyl rosmarinkvistene og pil bladene af stænglerne, snit bladene fint.

Smuldr stegemargarinen i melet, til det ligner groft revet ost. Tilsæt salt, rosmarin, youghurt, æg og bagepulver. Saml dejen og ælt til den er fast og elastisk.

Drys mel på bordet og rul dejen ud i ca. 1,5 cms tykkelse. Brug et drikkeglas til at stikke scones’ene ud med.

De kan evt. pensles med mælk og drysses med groft salt.

Bages i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter.

Spises med koldt smør på.

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply