Udgivet i Mad & Opskrifter d.
2. august 2012

Kage med abrikoser

Det er tid for abrikoser, og så er det jo bare med at få brugt dem i alle mulige retter. En af de mest oplagte ting, at bruge netop abrikoser til, er i kager og desserter.

Her har jeg eksperimenteret med en helt enkel kage med stykker af abrikoser, for at give friskhed og saft til kagen. Og resultatet bliver faktisk rigtig godt, den kan fint spises som den er men kan også sagtens spises med en klat flødeskum til.

Da kagen kom ud af ovnen, viste det sig selvfølgelig at alle abrikoserne var sunket til bunds men det gjorde jo ikke smagen dårligere af den grund.

Ingredienser:

200 gr hvedemel
100 gr sukker
50 gr rørsukker
1 tsk bagepulver
50 gr stegemargarine
2 æg
1 dl letmælk

Start med at ordne abrikoserne, som halveres og stenene tages ud. Skær herefter i kvarte.

Bland mel og stegemargarine. Tilsæt æggene og pisk godt sammen.

Tilsæt nu sukker, bagepulver og mælk, pisk sammen til ensartet konsistens.

Kom dejen i en smurt tærteform, og fordel abrikoserne ovenpå med skindsiden opad.

Bages i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Skriv en kommentar