In Mad & Opskrifter on
4. august 2012

Malene Koudahl og dagens opskrift: Panna Cotta

Det er rent faktisk første gang at jeg har lavet panna cotta, så det var lidt bævende at jeg kastede mig ud i det – men prøves det skulle det altså.

Men det er utrolig nemt at lave en panna cotta – for som ordet siger så drejer det sig om en portion kogt fløde som bliver tilføjet stivelse, for derefter at stå koldt mens den sætter sig.

Nu havde jeg abrikoserne i forvejen, så var det jo oplagt at bruge dem som tilbehør for at give lidt smag til panna cotta’en. Hele processen med kogning af fløde osv. gik helt fint og resultatet blev fortrinligt.

Abrikoserne blev lagt i en sukkerlage, og fik lov at stå nogle timer så de blev sødlige og møre – hvilket bare var perfekt til den kølige panna cotta.

Ingredienser til 4 portioner:

500 ml piskefløde
50 gr sukker
4 blade husblas
Lidt vanillesukker

Lad fløden komme op på kogepunktet, og lad den herefter stå og småboble ved svag varme mens du rører i den for at fløden ikke brænder på. Lad den småkoge i ca. 20 minutter. Lad fløden stå og køle ned til den er lun.

Læg husblas i blød i koldt vand i en skål, når bladene er blevet bløde hældes vandet fra. Kom husblas’en i den lune fløde mens der hele tiden piske for at husblas’en ikke danner tråde.

Fordel flødemassen i 4 små portionsskåle, som sættes på køl i minimum 5 timer og gerne længere.

I mellemtiden skylles abrikoserne, stenene fjernes og de skæres i både. Læg abrikoserne i en skål.

Kog en sukkerlage af en god portion vand og håndfuld sukker, når sukkeret er  opløst slukkes for varmen. Lad det lige køle ned. Herefter hældes sukkerlagen henover abrikoserne og lad det stå et par timer.

Lige inden servering kan du vælge at vende panna cotta’erne ud på hver sin tallerken, eller som jeg har gjort – lad dem blive i skålene, så kan du nemmere anrette med abrikoserne og fordele lidt af lagen ovenpå.

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply