Glimt fra hverdagen

Tur til Helsinki

DomkirkepladsSå blev tre dage i sidste uge tilbragt i et sommerramt og lunt Helsinki – med afgang mandag aften og retur torsdag eftermiddag, så der var tid til at opleve Finland for første gang.

Jeg havde fået at vide, at indflyvningen til Helsinki’s lufthavn skulle være rigtig flot med et hav af små øer – så selvfølgelig skulle jeg da have en vinduesplads. Desværre ville vejret ikke samarbejde og viste sig fra en diset og overskyet side, så udsigten var så som så. Det måtte vente til hjemturen. Dagen efter stod programmet blandt andet på besøg i domkirken og Senatspladsen foran kirken, hvor mange af byens indbyggere havde valgt den store trappe til hyggelig afslapning og is-spisning.

Selve domkirken er et imponerende bygningsværk med guldglinsende kupler og højt til loftet. Indenfor var stille og fredeligt, med orgelspil i baggrunden som indgik som sommerens musikalske indslag.

Domkirke HelsinkiDerudover blev det til et besøg i den russiske ortodokse kirke nede ved havnen, på pladsen foran kirken er der en fantastisk udsigt ind mod Helsinki-by og skråningen lige nede foran blev da også flittigt brugt til afslapning og et måltid mad.Ortodoks KatedralBygningerne i den indre by er en blanding af gamle bygninger med udsmykninger og sjove detaljer, dertil kommer en del meget kedelige og grå bygninger som viser den tætte nærhed til Rusland. Men samtidig er der også en stor lighed med bygnings-stilen i Sverige, og bare et stykke udenfor Helsinki findes de klassiske svenske træhuse i forskellige farver.

3 dage er helt sikkert ikke nok til at opleve Helsinki men giver et godt førstehåndsindtryk af en spændende by, med masser af historie, kultur og ikke mindst masser af liv ved restauranternes udendørsborde på de lange, lyse aftener.

Flyveturen ud af Helsinki bød heldigvis på godt vejr og en super udsigt over de mange små øer og skovområder som ligger spredt ud med rund hånd i området ind mod byen.

Kort Helsinki