In Mad & Opskrifter on
12. august 2014

Scones med ost

Scones med ost

Scones og muffins er en nem løsning når man lige bliver brødforlegen, og der ikke skal gå flere timer før bagværket er færdigt. Så derfor blev der den anden dag bagt scones med ost, inspirationen kom selvfølgelig fra det italienske køkken hvor parmesan ofte bliver brugt til andet end at komme ovenpå en portion pasta.

Så nu ville jeg prøve hvordan det ville fungere med at komme revet ost i, og de færdige scones blev bare så gode – lette og lige tilpas i konsistensen, med en afdæmpet smag af bagt ost. Nu blev de spist friske og nybagte med smør, men de vil også være meget velegnede som madbrød evt. tilsat lidt krydderier.

Opskriften giver ca. 16 scones

150 gr hvedemel
40 gr flydende smør
2 tsk bagepulver
50 gr revet grana padano
1 æg
1 spsk friskost
2 spsk mælk

Bland hvedemel og flydende smør til det ligner groftrevet ost, tilsæt bagepulver, revet ost og friskost, æg og mælk. Bland det hele godt sammen til det er en elastisk dej, der ikke klistrer.

Rul dejen ud i en højde på 1,5 cms tykkelse. Brug et glas til at stikke scones ud som placeres på en bageplade.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10-15 minutter.

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply