In Glimt fra hverdagen on
14. juli 2015

Sådan overlever din mobil i sommervarmen

Selvom tiden står på sommer, sol og ferie, så har jeg min mobil med mig overalt – selvfølgelig har jeg det – hvem har ikke det. Det er jo rart lige at kunne følge med i hvad der sker på Twitter, Facebook og Instagram, eller læse de seneste nyheder.

Her får du et par råd til hvordan du kan hjælpe din mobil gennem sommeren.

I bilen

Mange bruger deres mobil som gps på ferien, hvilket er supernemt og ikke mindst praktisk når vi nu alligevel altid har mobilen på os. Så når danskerne i sommerferien tager bilen sydpå, så er det ofte med mobilen siddende i forruden. Det er nok ikke lige umiddelbart et problem på de nordlige breddegrader, men i et sommervarmt ferieland sydpå kan det gå hen og blive et problem.

Når temperaturen i bilen kommer over de 35 grader, er der risiko for at mobilen bliver for varm og så begynder den at strejke og måske reagere langsommere. Nogle mobiltelefoner kan selv finde ud af at temperaturen er for høj, og vil derfor delvis lukke ned. Hvis din mobil begynder på det – der kommer en advarsel først, så vil det være en god ide at lægge mobilen til afkøling på et skyggefuldt sted.

På stranden

Sandkorn er ikke godt for en mobil, de bittesmå sandkorn er rigtig gode til at ridse skærmen på en mobil. Derudover har sandkornene det også med at finde vej ind i diverse sprækker og huller som findes på mobilen, hvilket mobilen ikke er udpræget glad for.

Hvis du ikke kan undvære din mobil på strandturen, så kan du eventuelt lægge den i en lille plasticpose, eller taske som kan lukkes tæt til.

I vandet

Det er grundlæggende viden at elektronik og vand absolut ikke hører sammen, men der kan jo ske et hændeligt uheld. Du kan tabe mobilen ned i hotellets pool, vælte dit glas med vand ned over mobilen eller lignende.

Hvis du er hurtig til at få reddet mobilen væk fra vandet, skal du straks skille den ad – det vil sige tage batteri og SIM-kortet ud af telefonen. Herefter lægger du alle delene ned i skål med ukogte ris (afhænger lidt af hvor du befinder dig). Desværre kan dette dog være lidt svært for ejere af en iPhone, hvor det kun er muligt at tage SIM-kortet ud med et bestemt værktøj og batteriet kan ikke fjernes, så her må du bare forsøge ovenstående og håbe på det bedste.

Lavt strømniveau

Ligger du på stranden eller andet sted, og til din skræk opdager at din mobil kun har meget lidt strøm tilbage, og ingen strømstik indenfor rækkevidde, så er der råd for det.
Slå alle unødige services fra, det vil sige WIFI, Bluetooth, roaming mv. – alternativt kan du sætte mobilen på Flyfunktion. Deaktivere unødige apps, de tager nemlig strøm hvis de står og opdaterer i baggrunden – det kan for eksempel være opdatering af mails mv. Du kan også vælge at skrue ned for lysstyrken på skærmen, jo mere du skruer ned jo mere strøm spares der.

Flere små ting som kan være med til at din mobil lige overlever, indtil du kommer i nærheden af et strømstik.

Nedenstående billede er af min iPhone hvor glasset ikke overlevede at jeg tabte den på gulvet. Efterfølgende fik jeg etuiet/”mobil soveposen” på billedet, så hvis uheldet sker igen så får mobilen en lidt blødere landing.

Et godt råd kan derfor være, at være opmærksom på hvor din mobil befinder sig når i pakker bilen til en tur i badeland, på stranden eller en tur sydpå – så du ikke bliver overrasket når den pludselig falder ud af lommen med kurs mod jorden. Hvilket lige så godt kan ske på en travl morgen når arbejdet kalder.

Mobil

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply