In Skriblerier om strik on
15. august 2016

Det var så sommerens strikkeprojekter

Her i de seneste par uger henover sommeren har der været fart på strikkepindene, og der har været gang i flere projekter. De bliver lige så stille afsluttet, og jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet. Det er ikke altid helt til, at vide hvordan det endelige resultat kommer til at se ud i virkeligheden. Jeg har jo en klar ide om hvordan jeg forventer at det vil blive, men ind imellem må der lige et par forsøg og optrævlinger til før resultatet bliver som ønsket.

På det seneste afsluttede projekt, en sommercardigan i bomuld – var det antallet af masker som gav lidt problemer. Det var noget nyt bomuldsgarn, jeg havde købt og havde derfor ikke prøvet garnet før. Selvom strikkefastheden passede med det angivne på banderolen, så opførte garnet sig ikke helt lige som forventet og maskeantallet måtte justeres efter en omgang optrævling.

Heldigvis lykkedes det at få maskeantallet på plads, og cardiganen er klar til brug. Det andet projekt er en stribet bluse i lækker Alpaca fra DROPS, tynd og fin. Selve blusen er strikket færdig, og nu mangler jeg bare at hæfte ender på de mange løse tråde. Et lille projekt som nok kan klares foran fjernsynet.

Der er stadig et par af sommerens projekter som mangler, at blive afsluttet. Et par af dem er startet før sommeren, men nu kommer der et efterår med aftener hvor det bliver tidligere mørkt, og perfekt til strikketøj.

IMG_1546

IMG_1553

IMG_1554

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply