In Skriblerier om strik on
25. september 2016

Endnu en garnpakke…

Endnu en garnpakke er landet på posthuset, og ligger klar til afhentning…den har været lidt tid undervejs da det viste sig at noget af garnet var i restordre, hvilket jeg ikke lige havde opdaget da jeg bestilte det. Selvom der klart og tydeligt stod en længere leveringstid, da jeg efter at have modtaget en mail fra garnshoppen om at der ville gå lidt længere tid. Jeg havde bare forelsket mig i de røde farver af det islandske garn Einband – hvilket åbenbart mange andre så også havde – med resultat at shoppen var løbet tør. Det tager jeg dog som et positivt tegn på at mit farvevalg ikke var så tosset.

Det er ligesom i Italien, hvor du ikke skal gå på de restauranter hvor kun er få gæster – du skal derimod vælge de restauranter der summer af liv – hvorfor ?? jo, ganske enkelt for de gode steder er der hvor italienerne gerne vil spise.

Men nu ligger min garnpakke trygt og venter på posthuset indtil jeg en af de kommende dage lægger vejen forbi og henter den. En pakke som indeholder en ny forsyning DROPS Alpaca samt DROPS Baby Merino, samt to farver af Einband. Jeg glæder mig så meget til, at prøve at strikke i det fine og tynde islandske garn – så det bliver nok lidt nervepirrende første gang, for garnet virker så tyndt at det risikerer at knække når det bruges. Men samtidig glæder jeg mig enormt til det færdige resultat, det bliver noget med fair-isle i rødlige-lilla nuancer på en hvid bund. Jeg har ikke lagt mig fast på mønster-sammensætningen endnu, skal lige have afsluttet et andet projekt inden jeg går igang med Einband.

IMG_1035

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply