Udgivet i Glimt fra hverdagen d.
20. marts 2018

Forår på vej ?

Efter en gåtur i dag, heldigvis i strålende solskin men i bidende koldt blæsevejr kan jeg da godt blive lidt i tvivl om foråret egentlig er på vej selvom kalenderen snart siger april måned. Der er masser af tegn på at foråret så småt nærmer sig, forårsbebudere som vintergækker og erantis har stukket hovederne op over jordoverfladen rundt om i haverne. Dog ligger sneen fortsat i små bunker hist og her, og i de tidlige morgentimer er det med at passe på for det med isglatte veje er ikke helt overstået.

Men for at komme tilbage til dagens gåtur, så varmede solen dejligt – vel at mærke på steder med læ men det var godt nok koldt, når der var vind. Næste gang skal jeg i hvert fald have en hue med eller et tørklæde til at tage godt op om ørerne – for de føltes lettere dybfrosne.

Men selvom det føltes koldere end forventet så var det en flot dag og naturen tog sig ud fra sin bedste side.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Skriv en kommentar