Browsing Category:

Mad & Opskrifter

In Mad & Opskrifter on
8. maj 2017

Bag dine egne grove hveder til Store Bededag

Store Bededag er en af de fridage eller helligdage som mange af os danskere ser frem til i løbet af foråret. Når de mørke januar og februar er overstået så begynder det heldigvis endelig at lysne, ikke mindst at det begynder at blive forår men også når det gælder de mange helligdage som ligger spredt ud over forårsmånederne.
Læs mere

In Mad & Opskrifter on
19. april 2017

Abrikoskage med smuldredej

Ind imellem skal der ryddes op i fryseren, oprydningsomgangen gav så anledning til at lave denne kage da jeg havde en hel del abrikoser liggende i fryseren. Abrikoserne var fra i sommer, og var vist egentlig mest tænkt til en portion abrikosmarmelade, men så langt var de ikke helt nået endnu. Læs mere

In Mad & Opskrifter on
25. juni 2016

Rabarbermuffins med marengs

Det er sommer, og så skal der selvfølgelig bruges friske rabarber i madlavningen. Da jeg godt kan lide at bage, er det oplagt at der naturligvis skal være rabarber i noget bagværk. Det er bare med at bruge sommerens friske bær og frugter i madlavningen, for det giver god smag, flotte farver og så er dte sundt.

Rabarber egner sig rigtig godt til kager, fordi det udover en fin lyserød farve også giver en frisk og let syrlig smag til den søde kage, og samtidig så tilfører den fugtighed til det færdige bagværk.

Jeg bruger ofte rabarber i muffins, og her har jeg prøvet en ny variant med rabarber og mørk chokolade, samt en lille krølle på halen, nemlig med marengs på toppen. Hvilket fungerer rigtig godt.

Opskriften rækker til 12 muffins

Bagetid: 20 min ialt

150 gr tynde røde rabarber
80 gr mørk chokolade
250 gr hvedemel
100 gr sukker
1,5 tsk bagepulver
2 æg
100 gr smør
9 spsk mælk

Rens rabarber og skær den hvide bund væk. Skær rabarber i stykker af ca. 1 cms længde. Hak chokoladen fint.

Del æggene, og pisk ægeblommerne med halvdelen af sukkeret til det er lyst og cremet. Tilsæt mel, mælk, bagepulver og smør, og rør det sammen.

Tilsæt chokolade og rabarberstykker. Fordeles nu i 12 muffinsforme, formene skal kun fyldes 3/4 op da det hæver under bagning.

Bag muffins ved 180 grader i ca. 10 minutter.

Imellemtiden piskes æggehvider med resten af sukkeret, til det er helt stift.

Når muffins har bagt de 10 minutter, tages de ud og marengsmassen sprøjtes ud på muffins.

Sæt kagerne i ovnen igen, og bag dem yderligere 10 minutter, til marengsen er gylden.

IMG_1104

IMG_1107

In Mad & Opskrifter on
21. juni 2016

Sommerlig jordbærtærte med mazarin

Så er det endelig blevet jordbærtid og selvom klassikeren jordbær med fløde smager af sol og sommer, så er det nu også sjovt at kunne udfolde sig i køkkenet med andre desserter med jordbær.
Jeg er selv meget glad for jordbær, og spiser dem gerne som de er – bare som sundt slik, eller på en portion yogurt, eller lignende. Men ind imellem er det også rart at lave en lækker dessert med jordbær, mens de er der i sæsonen.
Det er så her at jordbærtærten kommer ind i billedet, en klassisk og populær kage for mange danskere. Den har den der perfekte blanding af sødme og syrlighed fra de friske jordbær, og så smager det bare godt af sommer.

Lige nu bugner mange haver af de friske, røde bær og mange gårdbutikker har skilte langs vejen med salg af jordbær, så der er masser af muligheder for at få fat på nyplukkede jordbær.

Her får du opskriften på en klassisk jordbærtærte med marcipanbund hvor marcipanens sødme passer rigtig godt til jordbærrenes syrlige friskhed

Et godt tip: Jordbær bevarer bedst deres friskhed, hvis de stilles på køl indtil et par timer før servering. Herefter må bærrene gerne få varmen ved stuetemperatur inden servering – så smager de nemlig bedst og af mest.

Mandelmørdej
100 g sukker
En halv vaniljestang
225 g hvedemel
50 g Original Odense Marcipan, revet
175 g smør
1 æg

Mazarinmasse
100 g Original Odense Marcipan
100 g sukker
100 g smør
2 store æg
2 spsk. hvedemel

Et halvt kg friske jordbær
Flormelis eller smeltet hvid chokolade til pynt

Skrab vaniljekorn ud af vaniljestangen, og bland det godt sammen med sukker. Tilsæt herefter mel og revet marcipan.

Smuldr smørret i blandingen og saml dejen med æg, til den ikke klistrer. Læg nu dejen i køleskabet i ca. 30 min. til den er kold.

Rør marcipan, sukker og smør blødt og cremet. Rør æggene i et ad gangen og bland med mel.

Rul den afkølede tærtedej ud og fordel den i en smurt tærteform ca. 24 cm i diameter. Fyld tærten med mazarinmasse og bag tærten i ca. 20-25 min. til den er gylden og mazarinmassen stivnet.

Afkøl og dekorer tærten med friske jordbær. Drys med flormelis, eller lav et mønster med smeltet hvid chokolade. Serveres med kold flødeskum eller cremefraiche.

Du kan finde flere opskrifter på www.odense-marcipan.dk

In Mad & Opskrifter on
23. april 2016

Sommerlig cheesecake med rabarber

Noget af det bedste ved foråret, er når de første fine og røde stilke rabarber kan høstes. Når først frosten og kulden er væk fra jorden, går der ikke lang tid før de røde rabarberknolde begynder at vokse ude i haven. Så er det bare med at væbne sig med tålmodighed til de er store nok til at blive taget op.

Vi har altid haft rabarber i haven i mit barndomshjem, og det har været en tradition at der blev lavet kompot af de første fine rabarber. Senere når rabarberne blev større, blev de brugt til kager eller desserter og ikke mindst grød eller suppe. Midt på sommeren når jordbærsæsonen gik igang, stod den på at lave marmelade med rabarber og jordbær.

Umiddelbart ser vi rabarber som en frugt, men det hører rent faktisk under kategorien grøntsager. Men uanset kategori så bliver den nok mest brugt i den søde del af køkkenet.

Her får du opskriften på en cheesecake med gele af rabarber, hvor du kan bruge de første sprøde rabarberstilke.

Opskriften rækker til ca. 8 personer

BUND:
175 g (Digestive) kiks
1 spsk. sukker
50 g Original Odense Marcipan, revet
100 g smeltet smør

FYLD:
500 g flødeost
Korn af en halv vaniljestang
2 dl sukker
3 små æg

GELÈ
500 g rabarber, i grove stykker
3 dl sukker
3 spsk. limesaft
En kvart dl vand
5 blade husblas

Start med at tænde for ovnen på 175°C.
Knus kiksene, bland dem herefter med sukker og revet marcipan. Smelt smørret og bland det i kikseblandingen. Fordel kikseblandingen i bunden af en springform (ca. 24 cm), og tryk det godt sammen til en fast bund. Sæt formen med kiksebunden i køleskabet mens du i mellemtiden forbereder fyldet.

Bland flødeosten med vaniljekorn og sukker. Tilsæt herefter æggene et ad gangen, rør godt imellem hver. Hæld fyldet i formen ovenpå kiksebunden, og bag kagen i den forvarmede ovn i ca. 60 minutter, eller til osteblandingen har sat sig.

Tag kagen ud, lad den køle lidt på køkkenbordet. Sæt den derefter i køleskabet og lad den blive helt kold.
Kom rabarber, sukker, limesaft og vand i en kasserolle og lad det simre i 20 minutter, og derefter trække i 20 minutter. Sigt og lun lidt af saften.
Udblød husblassen i koldt vand. Smelt den i den lune saft. Rør al saften sammen og sæt geléen koldt lidt. Ca. 30 minutter, men rør jævnligt, for at sikre dig at den ikke begynder at sætte sig.

Hæld den afkølede (men ikke stivnede) gelé på kagen og sæt kagen tilbage i køleskab i mindst 1 time, eller til geleen har sat sig.
Servér kagen kold.

Find flere opskrifter og inspiration på – www.odense-marcipan.dk

Cheesecake med rabarber

Rabarber3

In Mad & Opskrifter on
23. marts 2016

Lav påskeæg på pinde

Tre ideer til hjemmelavede påskeæg som i kan lave derhjemme. Hjemmerullede chokoladeæg med lækkert marcipanfyld er en hyggelig påsketradition. Børnene vil elske at være med, når der skal blandes og smages til.

En hyggelig og god tradition som hele familien kan være med til, store som små. Her handler det om at være sammen og bare hygge sig. Læs mere

In Mad & Opskrifter on
14. marts 2016

Risotto med rødkål og Gorgonzola

Selvom julen forlængst er overstået, med traditionelle retter som flæskesteg og and med rødkål så er det ikke fordi at vi behøver at glemme alt om rødkål.

I de fleste dagligvarebutikker kan der heldigvis stadig findes et enkelt rødkålshoved, og det er jo supersundt så hvorfor ikke udnytte det. Her har jeg valgt, at lave en fordansket version af den klassiske italienske risotto med radicchio – den italienske variant af rødkål. Radicchio er på størrelse med en hjertesalat og er ikke helt så lilla som den danske rødkål, men har nok mere en bordeaux nuance.

Læs mere