Hak smørret i melet, til det ligner groft revet ost. Kom herefter sukker og vanillesukker i smørret, og bland det godt sammen. Dejen skal være fast uden at klistre.
Lad dejen ligge i køleskabet eller andet koldt sted i ca. 1 time. Smør tærteformen.
Del dejen i 2 lige store portioner, og rul dem ud så den ene er lidt større end tærteformen og den anden passer til tærteformens størrelse. Læg den største portion i bunden af tærteformen så den går op langs kanten, og brug en gaffel til at prikke bunden med.
Pærerne skylles, og halveres hvorefter kernehuset tages ud. I hullet efter kernehuset, lægges en teske Nutella, og de halve pærer fordeles nu på tærtebunden med den buede side opad.
Læg den anden tærtedej henover pærerne og sørg for at der ikke er huller i dejen. Tryk den godt sammen i kanten, så den ikke trækker sig sammen.
Pensl toppen af tærten med vand og drys perlesukker henover. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 35 - 40 minutter. Serveres med kold flødeskum eller vanilleis.