In Blogging on
24. juni 2016

Hvad er en blog ?

Med dette indlæg vil jeg prøve at samle nogle af mine egne erfaringer med det at blogge og at have en blog. Jeg har selv flere blogs om forskellige emner, så det har undervejs givet mig nogle erfaringer og en viden som jeg vil prøve at give videre til andre som gerne vil i gang med det at blogge. Jeg har hen af vejen da også skulle gøre mig mine erfaringer med, hvad det vil sige at blogge og hvad der passer bedst i et blogindlæg.

Du kan se en blog som en online og åben dagbog om dig og dine interesser, familien, tanker eller det som der sker i dagligdagen. Emner som du brænder for og oplevelser som du bare gerne vil dele med andre personer.
En blog kan findes i forskellige former – det kan enten være en personlig blog(som denne) eller en blog om et specifikt emne, for eksempel håndarbejde, cykling, madopskrifter eller noget helt tredie.

Det er ikke fordi, at en blogpost eller blogindlæg som de også kaldes, behøver at være særlig lange. Du bestemmer selv hvor meget som du vil skrive i et indlæg, nogle gange kan det være kort og andre gange har du måske lyst til at skrive lidt mere. Jeg veksler selv meget i hvor lange mine indlæg er, afhængig af hvad det er som jeg gerne vil give udtryk for, eller sige med mit indlæg.

Nogle gange er det bare et kort indlæg og andre gange kan det være et længere indlæg om et bestemt emne, som for eksempel dette indlæg om hvad det vil sige at blogge.

Ofte er det jo meget nemmere at skrive om noget som du brænder for eller interesserer dig for, familielivet mv. noget som relaterer sig til din hverdag og det du kender.

Der er rigtig mange unge piger som blogger om mode og sundhed, og sådan noget som mad og opskrifter er i de seneste par år også blevet utroligt populært i blogger-verdenen.

Screenshot Italiensk Vin & Mad

Når det gælder et tema for en blog, så er der nærmest uanede muligheder – det vigtigste er dog at du vil fortælle noget med din blog og dine indlæg, samt at læserne kan fornemme hvem du er og hvem der står bag bloggen. Læserne må gerne kunne identificere sig med det som de læser om, eller kunne nikke genkende til og tænke at det lyder spændende og noget som de kan bruge.

Det kommer så også frem til målgruppen for en blog, hvilke læsere ønsker du som blogforfatter at fange. Hvis du skriver om et bestemt emne eller interesse, så skal det som du skriver om være målrettet dem som har samme interesse. De skal samtidig føle at de får noget ud af at læse bloggen, bliver inspireret eller kan sætte sig ind i.

Hvis du gerne vil lave en personlig blog, så er det også vigtigt at vælge hvad du vil fortælle dine læsere så det ikke ender med at være indlæg om dine hverdagsproblemer, selvom de kan måske også være spændende nok men gider andre læse om dem. Du skal ikke skrive blogindlæg, bare for at skrive indlæg – der skal også være et budskab og en rød tråd i bloggen.

En blog hvor der skrives ærligt fra hjertet, er en blog som tiltrækker læsere og hvor læserne gerne vil følge med.

Jeg vil i senere indlæg skrive om hvordan du blandt andet opretter en blog, finder temaer/skabeloner, kan tjene penge på din blog, bruge billeder og meget mere.

Screenshot Elefantino

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply