Om bloggen
Hvem er jeg ??
En strikke-elskende garnoman, vil min mand nok betegne mig som, og det er også ham som skal se på alle mine indkøbte garnnøgler….som der hele tiden kommer flere af på lageret herhjemme, og ikke mindst de mange strikkeprojekter som det ender med. Jeg kunne sagtens bruge alle døgnets 24 timer på at få realiseret de mange ideer til strikkeprojekter, mad mv. som konstant popper op.
Derudover er jeg vild med Italien, et land som rummer så meget spændende kultur og historie, og ikke mindst en fantastisk madverden.
Her på bloggen skriver jeg om de ting, der interesserer mig – det kan være mad, bøger, rejser og ikke mindst de mange strikkeprojekter som jeg konstant kaster mig ud i og andre sjove ideer som lige skal afprøves – men det er jo ikke det som tæller, her drejer det sig om kreativiteten og det sjove ved at lave tingene. De færdige håndarbejdsprojekter bliver som oftest til opskrifter på min blog – Garnnøgle.dk, og madopskrifter mv. kommer på bloggen Italiensk Vin & Mad.
Det som kommer her på bloggen er udtryk for min egen mening og holdning, indlæg kan indeholde sponsorerede link i form af affiliate-links eller reklamer.