Harekillinger i haven
Med foråret og lunere temperaturer følger også dyreunger, i vores tilfælde er det harekillinger. Der er flere par harer i området, men haremødrene synes åbenbart at vores grund og have er et godt sted at føde ungerne og ikke mindst hvor de små kan holde sig skjult indtil de er store nok til at klare sig selv.
Da jeg opdagede den første i staudebedet, har den kun lige været knap 24 timer gammel for der var ingen spor af dem dagen før. Dagen efter igen, var det ved et rent tilfælde at jeg fangede dem efter solnedgang, hvor de diede hos haremor. Så der kunne jeg hurtigt tælle 4 små sultne harekillinger som efter måltidet pilede direkte tilbage ind i staudebedet, ind under bilen eller den ene som åbenbart lige havde brug for at sunde sig foran vores bagdør.
Nu er de så begyndt at færdes mere rundt i omgivelserne – dog stadig begrænset til matriklen her, men putter sig i græsset, under planterne eller i noget højt ukrudt (hvilket der findes men som nu har et praktisk formål). De vokser dog hurtigt, så snart flytter de nok hjemmefra og kommer forhåbentlig på besøg en gang imellem.
