In Mad & Opskrifter on
24. april 2014

Grøntsagstærte

Groentsagstaerte
Igår stod aftensmaden på grøntsagstærte med blandede grøntsager, da jeg åbnede køleskabet kunne jeg konstatere at i grøntsagsskuffen lå der en rest broccoli samt en stump porre og hyggede sig, og med en pakke butterdej i fryseren så blev det hurtigt besluttet at menuen stod på tærte.

Fyldet blev suppleret med lidt pancetta for at give den lidt saltede og røgede smag.

Til tærten brugte jeg:

1 pakke færdig butterdej
1/2 broccoli
1/4 porre
ca. 100 gr pancetta
4 æg
1 dl mælk
Håndfuld revet ost
Salt og peber

Butterdejen var rullet ud så den skulle blot fordeles i den smurte tærteform, og prikkes med en gaffel.

Broccoli’en blev delt i små buketter, og porren skåret i skiver – begge blev lige dampet i et par minutter i mikroovnen. Svits pancetta på panden eller i mikroovnen, det sidste er klart hurtigst og giver fint resultat når det skal bruges i en tærte.

Æggene blev pisket sammen med mælk, og tilsat revet ost, salt og peber.

Hæld vandet fra grøntsagerne og fordel dem på tærtebunden, efterfulgt af pancetta. Hæld æggemassen ud over tærte, sørg for at osten bliver fordelt over det hele.

Bag tærten i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter, tærten er færdig når æggemassen er stivnet og dejen er sprød og gylden.

Se andre indlæg:

Previous Post Next Post

Leave a Reply