I køkkenet

Italienske boller med havregryn

Om det er ægte italienske boller, kan nok diskuteres men under alle omstændigheder er de bagt med italiensk mel så det er lidt derhenaf. Udover det italienske præg, så indeholder de også havregryn, fordi jeg godt kan lide den fylde som havregrynene giver, samtidig med at de giver lidt tyngde til dejen. Dermed også at de er velegnede til madpakken eller som en snack hvis der skulle være behov for det.

Jeg spiser dem til frokost med salatblade, agurkeskiver og pålæg imellem, de mætter rigtig godt når de bliver formet lidt store. Nem frokost, hvis det skal gå lidt hurtigt.

Italienske boller med havregryn

Om det er ægte italienske boller, kan nok diskuteres men under alle omstændigheder er de bagt med italiensk mel så det er lidt derhenaf.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Hævetid: 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Ret Bagværk
Antal 12 stk

Ingredienser
  

  • 40 gr gær
  • 1/2 liter lunt vand
  • 600 gr tipo 00 hvedemel
  • 50 gr havregryn
  • 3 spsk olie
  • 1 knsp salt

Sådan gør du
 

  • Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt hvedemel og speltmelt lidt efter lidt mens der røres.
  • Tilsæt olie, havregryn og salt. Ælt nu dejen godt sammen – den skal stadig klistre lidt men ikke for meget. Den skal ikke klistre helt fast til dejkrogen eller fingrene men bare lige føles lidt klistret.
  • Stil dejen til hævning i en times tid, eller indtil dejen har hævet til dobbelt størrelse.
  • Slå dejen ned, og form 20 boller som sættes med god plads imellem hver – fordle dem på 2 bageplader.
  • Lad bollerne stå i ca. 30 minutter. Herefter sættes de i en forvarmet ovn på 200 grader, og bages i 15 minutter til de er gyldne på toppen, og sprøde på ydersiden.