Glimt fra hverdagen

Silikone-forme til køkkenet

Bageforme1

For nylig havde Aldi tilbud på alt muligt tilbehør til bagning, så manden blev sendt afsted med en indkøbsliste og besked på at tage et godt udvalg af hvad der var af de ønskede ting. Missionen lykkedes, han kom hjem med 2 af hver af 3 forskellige bageforme til små kager, 12 grønne og 12 røde muffinsforme. Så nu er jeg klar til den helt store bagedyst 😉

Det gode ved formene er at de jo ikke nødvendigvis kun kan bruges til at bage kager, men de kan ligeså godt bruges til panna cotta, is, gelerand eller hvad der ellers kan kommes i en form. Den røde form har allerede været brugt flere gange til muffins, og jeg går og funderer på at bruge hjerteformene til panna cotta med hindbær.

Bageforme2