Hjemmedyrket basilikum

Basilikum har altid været en krydderurt som jeg har købt i potte, for at have stående i vindueskarmen i køkkenet. For derudover at være dybt misundelig på italienerne når vi har været på ferie i Italien og set deres køkkenhaver hvor basilikumplanterne nærmest var som store planter og groede helt vanvittigt.

Men nu skulle det være, og bevæbnet med nogle potter med plantemuld og en pose med basilikumfrø som vist var kommet gratis med et madmagasin eller lignende, så kastede jeg mig i foråret ud i at nu skulle jeg da have mine egne basilikumplanter sået helt fra grunden. Ud af de vist 10 frø som blev sået, begyndte de overraskende nok alle sammen at spire – havde forventet at det nok ikke ville være allesammen som kom op men det gjorde de. De vokser rigtig hurtigt, og der går ikke lang tid før den karakteristiske form på bladene kan anes.

Med tiden er planterne så vokset ud af højbedet, selvom vi har plukket af dem så har de virkelig haft vokseværk og har nu fået deres egen krukke. Krukken står ved siden af vores mynte og citronmelisse, begge er også blevet store planter på ingen tid. Det vigtigste ved basilikum er at huske at nippe topskuddene lige der hvor de deler sig i 2 blade, så at planten forgrener sig og blive bred istedetfor bare at vokse opad.

Det kan sagtens betale sig at dyrke sin egen basilikum, planterne er blevet meget kraftigere end de planter som man kan købe. De har ofte en tendens til at blive meget tynde og bliver hurtigt kedelige, nok fordi de drevet hurtigt frem hvilket giver nogle meget langstilkede planter som hurtigt virker afpillede og ikke sætter nye blade. Mit forsøg her med selv at så basilikum, har ihvertfald vist at det giver et meget bedre resultat og meget sundere planter så det bliver et fast punkt i forberedelsen til forårets forspiringsplan.

Næste skridt er at plukke bladene og bruge dem til vinterens forråd af pesto, og prøve at tørre dem til at bruge som krydderi.