Vores blommetræ
For noget tid siden opdagede jeg at vi i haven havde et træ som i den grad mindede om et blommetræ eller måske et mirabelletræ. Vi havde i efteråret ryddet nogle høje siv væk fra det område, så da det blev forår, og der kom blade og blomster på træet – var der klare tegn på at det var noget i blomme-familien. Da der endelig kom frugter på og de blev store nok til at kunne identificeres, viste det sig at det var blommer. De havde netop den karakteristiske aflange form med en lille “revne” eller indhak ned langs siden.
Selvom blommerne er vokset så bliver de ikke så store, så vores bud er at det må være sveske-blommer men de er så småt ved at få deres blå farve, så nu er det om at de modner og vi når at plukke inden fuglene begynder at tro at de har fået deres eget tag-selv bord med blommer.