Glimt fra hverdagen

3 kilo friske ribs

Ribs

Det lokale supermarked havde lige et knaldgodt tilbud på friske ribs, så nu er der blevet købt knap 3 kilo store og friske ribs.

Næste trin er så at jeg skal have skyllet bærrene og ribbe dem, dvs, få hevet bærrene af stilkene hvilket selvfølgelig tager lidt tid men egentlig et meget hyggeligt tidsfordriv.
Min mor foreslog en gang at jeg skulle bruge en gaffel til at ribbe bærrene – med det resultat at ribs’ene fløj til højre og venstre – så det fandt vi hurtigt ud af var en meget dårlig ide. Så nu bruger jeg ganske enkelt bare fingrene til stille og forsigtigt at få bærrene af stilkene – det går også meget nemmere.

De fleste af bærrene kommer i poser med lidt sukker og så en tur i fryseren til senere brug i blandt andet marmelade med hindbær og til desserter. En god – og her menes rigtig god håndfuld er nu vendt i lidt sukker og stå på køl, til en omgang rysteribs. Jeg elsker rysteribs – de kan spises både til en portion frikadeller eller som dessert til is eller måske hjemmebagte pandekager, det kunne være at jeg skulle lave det en af dagene….